I mit univers kan selv guder blive sårbare, og efter guden Sysmus’s forræderi blev Jorun og Nyxia meget utrygge. De besluttede at skabe sig nogle nådesløse, men intelligente livvagter. Resultatet blev de mægtige drager, hvis hovedformål alene er at beskytte de to søskendegudinder, og den verden som de sammen skabte.

Dragerne kan (ganske uklogt) sammenlignes med nogle forvoksede, bidske vagthunde. Men det vil svare til at sammenligne et skybrud med en let sommerbyge. For ikke at nævne den omgående dødsdom en sådan respektløs udtalelse ytret i en drages nærvær, vil udløse. De er nemlig nogle utrolig stolte væsner, som værdsætter deres ære, næsten lige så højt som deres livsopgave.

Selvom at dragerne har en vigtig plads i skabelseshistorien, er de med tiden blevet til halvt glemte væsner, kun kendt fra de gamle sagn og legender. Det er endda blevet en almen antagelse, iblandt menneskene, at dragerne efter verdens splittelse rejste med Jorun og de andre guder til deres nye rige. Det kunne ikke være mere forkert, da dragerne hverken vil eller kan opgive Joruns verden. De er dens beskyttere, til sidste blodsdråbe.