
Velkommen til
min officielle forfatter hjemmeside
Her vil du kunne finde de nyeste informationer om mine bøger og deres udgivelsesdatoer. Denne hjemmeside vil blive opdateret regelmæssigt med nyheder og events.
Her hvor fantasien kalder, vil du kunne komme med på spændende eventyr gennem fantastiske fortællinger i magiske verdener.
Mærk spændingen, latteren og tårerne, når du fordyber dig i mine bøger. Sammen vil vi begive os ud på en rejse der vil fange dit hjerte og din fantasi.
Mine bøger:
Dragens løfte
Denne kortnovelle udkom ved Håbefulde unge forfatteres stand, på Fantasy festivalen i Esbjerg d. 14. - 15. september 2024
”Det sværger jeg.” Løftet ekkoede igennem grotten, og kom tilbage som et helligt mantra.
I Joruns verden, er guderne optaget af deres egne indbyrdes stridigheder og det kan mærkes i samtlige riger. Dragernes tålmodighed er ved at slippe op, og især en fraktion ønsker handling nu – uanset prisen.
Den unge Mayzhial bliver udvalgt til en hemmelig mission, hvor hun skal finde den mægtige drage Seket. Forklædt som menneske rejser hun gennem den ventende portal.
Men rejsen går ikke som forventet, og pludseligt befinder hun sig i et koldt ukendt land, bundet på hænder og fødder.
Velvidende at dragernes skæbne hviler på hendes skuldre, kæmper hun stålsat for at gennemføre sin mission, men en trehundred år gammel gåde tvinger hende til genoverveje sin beslutning.
Bonusinfo:
Novellen finder sted i Joruns verden, der også danner rammen for min bogserie: ‘Kaosprofetien’. Men ‘Dragens løfte’ foregår ca. 300 år før.
Joruns verden
700 år Efter Verdens splittelse.
Kommende udgivelser:
Kaosprofetien
FLOURIT
Skæbnens hvisken
Udkommer gennem forlaget Read.die.repeat til september 2025.
I en verden mærket af gudernes gamle strid samler mørket sig igen – denne gang i Enkir. Landets krigsgale kejserinde har udstedt et dekret om, at alle skal dyrke blodguden Visdin. I dens navn påbegyndes afbrændinger af bygder, familier rives fra hinanden, og mennesker forsvinder.
Et drømmesyn ændrer dog alt.
Midt i kaosset bliver Flourit ufrivilligt trukket ind i en kamp mod kræfter, hun hverken forstår eller ønsker. Hvis Flourit skal overleve, må hun lære at tøjle sine evner og konfrontere det, hun frygter mest. For at redde det, der endnu kan reddes, må hun søge kraften og acceptere sin skæbne.
Men friheden er kun en illusion – for Kejserindens Sværd og vismanden Luza jagter hende nådesløst. Den ene vil have hende i live. Den anden ønsker kun hendes død.
En magisk og intens fortælling om flugt, skæbne og selvaccept – i en verden, hvor en glemt profeti langsomt vækkes til live.
Andre kommende projekter
i samme bogserie
-
Forventes at udkomme gennem forlaget Read.Die.Repeat til september 2026
For ikke at afslører for meget, kommer denne tekst først senere.
Men du kan sagtens glæde dig for der venter Flourit endnu flere intense eventyr.
-
Udgivelsesdato endnu ukendt
“Puk, dét er din drøm, du kan sagtens kontrollere den! Alt du skal gøre er at sige til ham, at du vil have ham til at forsvinde!”
Men Puks krop var lammet af skræk, og hun kunne ikke sige ét ord. Hendes blodskudte øjne fulgte paniks den kutteklædte skikkelse nærme sig. Langsomt rakte han sin blækplettede hånd ud efter hende. Hans berøring sendte kuldegysninger igennem hende, og hendes læber skiltes i et rædselsslagent hyl. Han lagde omgående sin hånd over hendes mund og beordrede irriteret: “Hør efter Pukina! Vi har ikke meget tid, og denne gang skal du hører mit budskab!”
-
Udgivelsesdato endnu ukendt
I anden del, kæmper Pukina for at beherske sine evner samt sit uregerlige hjerte.
-
Udgivelsesdato endnu ukendt.
“Kom nu Nadia, pausen er snart forbi,” hersede Sigan.
Nadia nikkede fraværende, mens hun så en behåret edderkop for sit indre blik. Hurtigt tegnede hun den så stor, at den fyldte hele papirarket.
“Giv den nogle flere øjne,” beordrede han ivrigt, og hun tegnede straks nogle flere. “Føj hvor er den klam, vil du ikke se den Safira?” Hans kusine nægtede pure og gemte sit ansigt i hænderne. Nadia ville udviske en forkert tegnet streg, da papiret pludselig begyndte at bevæge sig. “Kom nu Safira den er jo ikke… levende-” Ved lyden af Sigans pludselige usikkerhed, kiggede Safira endelig. Papirs-edderkoppen kravlende direkte hen imod hende, og hun begyndte at skrige hysterisk. “Nadia skynd dig, at ønske den væk igen,” foreslog Ketha, i et forsøg på at redde hende fra at få skæld ud.
Men Nadia reagerede ikke, hun havde for travlt med at stirre på sit værk.
-
Udgivelsesdato endnu ukendt.
I anden del må Nadia så grueligt meget igennem for at imødekomme sin skæbne. Men hvordan lære hun dét hun skal, uden at miste sig selv?
-
Udgivelsesdato endnu ukendt.
“Fjenden er brudt igennem palisaden,” lød et råb. Namune så ned på den gruppe børn der fulgte hende rundt som gruppe ællinger. Det var en blandede gruppe af præstindenovicer og slavedrenge, for hun gjorde ikke forskel når hun fandt et forsvarsløst barn, tog hun det med sig.
“Fjenden er ved hovedporten,” lød den næste advarsel. Namune manglede kun at gennemsøge køkkenerne og forrådskamrene, inden hun kunne lede de små uskyldige hen til de skjulte tunneller under templerne. Med Salhet ved hånden hastede hun af sted, men da de nåede derhen stod bygningerne i brand, og soldaterne hærgede resterne. Børnene klynkede og hun så bekymret på dem. ,,Hvad gør vi?” spurgte en ny tilkommen præstindenovice, som havde dyriske gule øjne. Namune der forstod at de skulle væk lige meget hvad, sagde: “Følg mig!”
-
Udgivelsesdato endnu ukendt.
Alt hvad Namune troede hun vidste bliver sat på prøve i det nye land - Hendes kultur, hendes tro, hendes relationer, ja selv dét hun troede var meningen med livet.
-
Udgivelsesdato endnu ukendt.
Safira var lige kravlet ned fra hultræet, da hun pludselig stod ansigt til ansigt med en trold. Den olivengrønne ungtrold var to hoveder højere end hende selv, og langt mere muskuløs. Hun vidste instinktivt, at prøvede hun at angribe så ville hun tabe, og hvis hun prøvede at løbe sin vej, ja så så ville væsnet nemt indhente hende.
Safira rømmede sig usikkert og sagde så høfligt som muligt: ”Vær hilset.”
-
Udgivelsesdato endnu ukendt
Uventede nyt hjemmefra, tænder eventyrlysten i Safira. Sammen med sin gode ven Agora forlader hun Rhatnorr og tager på eventyr. Men uventede kræfter blander sig, og Safira stiles over et umuligt valg.
-
Udgivelsesdato endnu ukendt.
Lederen af Vanlands kongelige livvagter, var en stor og stærk mand kaldet Clavo, men trods sin størrelse kæmpede han i dette øjeblik imod et angstanfald. Han modstod trangen til at vride sine hænder i frygt for sit liv. Hans konge havde hidkaldt ham, og nu stod han foran ham med sine dårlige nyheder. Han måtte rømme sig voldsomt for at få styr på sin stemme: ”Mægtige konge, tilgiv mig. Jeg gjorde mit bedste, men hun er i sandhed snu. Hun overlistede mig.”
”Hvem har overlistet dig?”
”Kronprinsessen.”
”Hvad har min datter gjort?” brølede kongen.
-
Udgivelsesdato endnu ukendt.
Freyas eventyr er kun lige begyndt, forude venter det største af dem alle hende. Men i hendes baghoved spøger hendes familie og det ansvar hun ved der venter hende.
Skriveprojekter
Mindernes dans
Gudernes bekendelser
I den første bogserie ‘Kaosprofetien’ bliver læseren kort introduceret for historien om skabelsen af Joruns verden, men da der er mere fokus på hovedpersonernes personlige udvikling, er det kun en lille del der bliver beskrevet.
Det ændre denne roman, da dens fortælling handler om guderne og deres historier - intet vil blive udeladt. Selv deres mørkeste hemmeligheder vil blive afsløret.
Legenden om Ashur
I bind 2 af ‘Mindernes dans’, rejser vi til tiden hvor den legendariske Ashur endnu befinder sig iblandt de levende.
For i denne fortælling følger vi med i hvordan han oplevede sin rejse fra soldat til kongens arveprins, og måske afslører han også hvilke hemmeligheder han lærte under sit besøg i Kærlighedsgudindens hjem.
Sandheden om Døden
Døden har altid været omgærdet af mystik og spørgsmål som;
Hvor ender de døde?
Findes der et himmelsk hvilested og et fandens varmt helvede?
Hvad sker der hvis de døde ikke følger Mydiums stier, men vandre væk fra dem? Bliver de til hvileløse ånder, eller kaosvæsner?
I fortællingen ‘Sandheden om Døden’ løftes slørret en anelse for hvordan dødsrigerne fungere i Joruns verden, og hvad der ville ske hvis Dødens herre ikke havde skabt dem.